Havde tre nætter på stedet efter at have rejst rundt i landet i 3 uger.
Lidt fancy sted som i min optik forsøger at gøre sig lidt mere end det reelt er. Det virker som om at skaberne har haft gode intentioner, men deres ideer ikke rigtigt holder vand i den virkelige verden i Thailand. Hotellets services og maden er dyr efter thailandske forhold. Vi havde morgenmad med i vores ophold, og den var ganske OK.
Massage (og så kaldt spa) på stedet er også i den dyre ende og derfor gik jeg over til den traditionelle massør på den modsatte af gaden, hvor den ligger side om side med en lille købmand.
Stranden er dejlig og der er næsten ikke andre badende.
Stedets pool er noget af det reneste jeg har oplevet - 5 stjerne til den. Desuden er der liggestole nok, så man skal ikke kæmpe om pladserne. Badehåndklæder er frit tilgængelige og bliver det vådt, så tager man bare et nyt.
Det er et ganske roligt område og der er meget begrænset mulighed for at gå ud og spise andre steder end selve hotellet og et par enkelte simple restauranter på stranden 150 meter nord for hotellet. Jeg var talte med stedet chauffør og han fortalte at de restauranter der var inde i den mindre by der ligger 5 km mod nord mest er for lokale, så her er mulighederne også begrænsede. Vi var dog kun derinde for at hæve penge - der er nemlig ikke nogen ATM i nærheden af resortet.